Dyr har altid spillet en kæmpe rolle i mit liv, og det gør de fortsat. I min barndom var der i familien flere forskellige hunde (Collie, New Foundlænder, gravhunde), diverse katte, undulater (selv havde jeg én, der hed Felix), høns, og min ældste bror havde på et tidspunkt en skildpadde (Sokrates), som der blev “gået tur med” i haven. Derudover havde jeg tilknytning til en gård, hvor der var heste, høns og marsvin. Da jeg flyttede hjemmefra blev katte så min store passion, da disse tit besøgte min lille have, men jeg har som nævnt et blødt hjerte for alle dyr.
I omkring 2001 adopterede jeg og min daværende samlever 2 katte. Den ene hed Tarzan, og han kom først, men blev kort efter efterfulgt af Mio fra samme internat.
Her ses et tidligt billede af Tarzan, min skønne hankat.

Mio, Tarzan
Her ses Tinkie (egentligt Tinkerbell, idet hun oprindeligt havde et halsbånd med en klokke, der ringede, når hun dukkede op hos os), min dejlige hunkat. Hun er desværre ikke hos os mere, da hun havde en sygdom og måtte aflives.

Pinnochio – min lækre røde hankant, som desværre blev kørt ned få måneder efter, at vi flyttede ind i vores hus.
Simba: Og jo billedet vender rigtigt – den kat har bare nogle underlige måder at ligge på.



