Dyrevelfærd ligger mig meget på sinde, om end jeg ikke har formået at blive vegetar. Enhver har ret til sin mening og til- og fravalg. Jeg vælger personligt ikke at købe ægte pels, købe økologisk æg og i så vidt omfang som muligt økologisk kød. Jeg vælger at fokusere min økonomiske støtte på forskellige dyreorganisationer og at bruge min tid og energi på at støtte dyrevenlige underskriftsindsamlinger. Hvad andre vælger, er deres sag, og det respekterer jeg.